Information omkring Boafdelingen

Målgruppe
Boafdelingen er for unge med en tilknytning til Autismecenter Nord-Bos øvrige tilbud. Afdelingsleder Bente Jensen kan træffes på 22 72 66 38.

  
Målsætning for Boafdelingen
At Autismecenter Nord-Bo i videst muligt omfang bliver i stand til at oprette egnede boformer.
  • At støtte Autismecenter Nord-Bos beboere i at etablere sig i individuelt tilpassede boformer i takt med brugernes behov og ønsker.
  • At støtte beboeren i at blive så selvhjulpen som mulig.
  • At støtte beboeren i at blive så personuafhængig som mulig.
  • Sammen beboeren at udvikle egne handlestartegier.
  • Sammen med beboeren at udvikle strategier til at bearbejde det indre kaos.

Hent vores brochure for botilbud.

Bostøtten: Gives som specialpædagogisk støtte i eget hjem i henhold til SEL §85 og ansøgning sker gennem sagsbehandler i egen kommune.

I Boafdelingen arbejdes der ud fra individuelle målsætninger og handleplaner, og de pædagogiske medarbejdere fra Autismecenter Nord-Bo har kendskab til problematikkerne og de pædagogiske behandlingsmetoder i forhold til mennesker med diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelser.

Det faglige udgangspunkt for Autismecenter Nord-Bos boafdeling er, at støtte de unge i den svære proces det er at flytte hjemmefra.

Det gælder støtte, vejledning eller hjælp til:

  • Økonomi, budget, hjælp til personlige papirer
  • Madlavning, sunde spisevaner
  • Indkøb
  • Tøjvask
  • Strukturering af dagligdagen
  • Sociale sammenhænge
  • Samtalepartner
  • Sengetider – Stå op tid -
  • Offentlige transportmidler
  • Læge, tandlæge, frisør m.m
  • Offentlige myndigheder
  • Huslige gøremål
  • Personlig hygiejne
  • Personlige papirer, breve fra offentlige kontorer

Der bliver afholdt statusmøder på baggrund af udarbejdet statusbeskrivelse og handleplan en gang årligt med deltagelse af sagsbehandler, vejleder, forældre, den enkelte bruger og afdelingsleder for boafdelingen i samarbejde med medarbejdere fra Autismecenter Nord-Bos dagbehandlingstilbud.

Boligen
Boligen lejes enten gennem Fonden Autismecenter Nord-Bo, boligselskab eller privat udlejer.Fonden Autismecenter Nord-Bo råder i øjeblikket over værelser/lejligheder til udlejning. Bomiljøerne er tiltænkt, de beboere, der har brug for megen støtte.

I bomiljøerne er der fordel af:

  • At man undgår isolation og ensomhed, når der er flere beboere.
  • At personaleudgiften bliver lavere, da den deles mellem antallet af beboere.
  • At der vil være personale i weekenden og dagligt mellem 16 og 8.
  • At beboerne er fælles om rengøring af fællesområder, madlavning og indkøb.
  • At der er fælles »omkostningskasse«, det vil sige, at der indbetales et beløb en gang om måneden, der dækker kost, daglige fornødenheder, indvendig vedligeholdelse, en aktivitet om måneden og en årlig ferietur.
  • At der er en fast daglig struktur med spisetider og sengetider.
  • At beboerne har indflydelse på beslutningsprocesser og regler gennem husmøder.
I Nørresundby har vi et opgangsfællesskab. Huset består af 13 et/toværelses lejligheder, hvoraf den ene er en personlelejlighed. Ydermere forventes 3 nye lejemål i naboejendom at være klar i løbet af  2012.
 
I Aabybro består byggeriet på Peter Løthsvej af 18 2-værelses lejlighede med fællehus og fællesarealer.
 
Udover Fondens tilbud er der beboere der får støtte i eget hjem i Aabybro, Hjørring, Frederikshavn, Aalborg og Brønderslev. 
 

Fjernvejledning
Fjernvejledning er til beboere fra Autismecenter Nord-Bo der flytter længere væk på grund af uddannelse, eller lign., f.eks. til København eller Århus.

Fjernvejledningen kan etableres ved:

  • At beboeren til dagligt har e-mail kontakt med vejlederen.
  • At vejlederen kommer på besøg med jævne mellemrum.
  • At vejlederen kan deltage i møder o.lign., hvor beboeren bor.
  • Fjernvejledningen kan arrangere pædagogiske/faglige/sociale aktiviteter for fjernbrugerne i boafdelingen.

Ledsagerordninger
Boafdelingen kan tilbyde en ledsagerordning for beboere fra Autismecenter Nord-Bo.

  • Det kan være en ledsager til at komme til læge, frisør, tandlæge, offentlige kontorer.
  • Det kan være på rejse eller ture.
  • Det kan være til sociale arrangementer som fodbold, ishockey, biograf, koncert, teater m.m.
  • Det kan være en ledsager til besøg i Aalborgs natteliv.

Fællesarrangementer
Boafdelingen tilbyder unge og voksne, der er tilknyttet Boafdelingen fællesarrangementer (egen betaling) som sommerferietur, fællesspisning, biograftur, sportsaktiviteter m.m…

 

Nyheder

Se klubprogrammet, Aabybro, foråret 2012 her

NordVirk tilbyder Virksomhedspraktik.                                                                                                                                                                  Læs mere her                                                            

Nord-Bo Nyt er udkommet                                                                                                                                                                                        Læs det her

Jammerbugt Kommunes Handicappris 2011 går til Autismecenter Nord-Bo                                                                                             Læs pressemeddelelsen

Ferieplan 2012                                                                                                                                                                                                      Hent her

Kursusprogram for foråret 2012                                                                                                                                                                              Hent her

Nyt fra Cafeén
Skansevej

Det Grønne Serviceteam
Prisliste kan nu downloades, salg af brænde mm.
Læs mere her