Et forsøgsprojekt i samarbejde mellem Aalborg Katedralskole, Autismecenter Nord-Bo og Undervisningsministeriet.
10 unge mennesker med diagnoser indenfor autismespektret påbegyndte i august 2010 landets første 2-årige HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser.
Der er tale om et forsøgsprojekt finansieret af Undervisningsministeriet i samarbejde med Aalborg Katedralskole og Autismecenter Nord-Bo.
Undervisningen foregår på Aalborg Katedralskole. Autismecenter Nord-Bo bidrager til projektet bl.a. med autismefaglig støtte til kursisterne, autismefaglig rådgivning af personalet på Aalborg Katedralskole samt udvikling og evaluering af projektet.
En ny HF-klasse har opstart pr. august 2011.
Information vedrørende ansøgning og optagelse skal ske ved direkte henvendelse til Aalborg Katedralskole
For yderligere information om projektet, ansøgning og optagelse henvises i øvrigt til hjemmesiden: